Idylidyl

www.idylidyl.dk

Monthly Archive: marts 2014

mandag

31

marts 2014

0

COMMENTS

Rabarberis og sirup.

Written by , Posted in Blog, Søde sager

image

Er bange for at mine rabarber ikke når at vokse sig store i år.. det er bare alt for fristende at trække de smukke røde stilke op af jorden.
I weekenden blev 300 g rensede rabarberstilke skåret i mindre stykker og lavet til rabarberkompot. 1/3 del kom i isen, og resten blev til rabarbersirup.

Det smagte så skønt af sommer og sol.

image

300 g rabarber renset og skåret i små stykker
200 g sukker
1/2 vaniljestang ( jeg brugte en polynesisk)

1 dl vand

image

Kom rabarber og sukker i en gryde, og varm det langsomt op.
Skrab vaniljekornene ud på et skærebræt og bland dem med lidt sukker. Kom både vaniljekorn og resten af vaniljestangen op i gryden. Lad det småkoge under omrøring i ca. 10 min eller til rabarberne er helt møre. Tag 1/3 fra til isen, og køl det ned. Lad resten koge lidt videre, og tilsæt vandet. Tag gryde af varmen når massen har opnået den ønskede tykkelse. Jeg lod det ca. koge videre i 7-8 min.

Hæld massen igennem en si, for at sortere alt fyldet fra rabarberkompotten fra, og du har nu den fineste røde rabarbersirup. ( der bliver ca 1 1/2 dl sirup )

Til isen brugte jeg:

6 past. æggeblommer
150 g sukker
4 dl fløde
1 dl letmælk
1\2 vaniljestang
Ca 100 g blendet rabarberkompot

Æg og sukker piskes let og luftigt. Skrab vaniljekornene ud på et skærebræt, og bland kornene med lidt sukker.
Tilsæt fløde, mælk, vaniljestang og den blendede rabarberkompot, og pisk det hele godt sammen. Jeg kørte isen ca. 1 time på ismaskine , og kom den derefter i fryseren til næste dag.

image

image

søndag

30

marts 2014

0

COMMENTS

Weekenden bød på..

Written by , Posted in Blog, Sponsoreret

I går var jeg endnu engang afsted til stumpemarked i Herning. Det var skønt med lidt kvalitetstid sammen med en sød veninde.
Med mig hjem fik jeg både danske og franske lopper. Det bedste loppefund var helt klart min fine bast picnickurv, den glæder jeg mig til at tage i brug:)

image

Iskugleskeen som ses på billedet, har jeg længe ønsket mig, og med den i hus blev weekenden også brugt på at lave hjemmelavet rabarberis og sirup.

Til isen blev der bla. brugt friske rabarber fra haven og en skøn polynesisk vaniljestang som Susanne fra Det-sode-liv.dk har været så sød at forære mig. Vaniljestangen var lækker og fed, og både is og sirup var så smukt fyldt med de bitte små vaniljekorn
Opskriften på is og sirup kommer på bloggen i morgen:)

image

torsdag

27

marts 2014

4

COMMENTS

Pizza og chili/hvidløgsolie.

Written by , Posted in Blog, Skønne retter

Weekenden nærmer sig, og måske står den på hjemmelavet pizza hos dig?

image

Opskrift til 4 pizzaer.

5 dl vand
1 dl mælk
50 g gær
10 g salt
2 spsk olivenolie
150 g rugmel
Ca 600 g hvedemel

Bland vand og mælk, og opløs gæren deri. Tilsæt salt, olivenolie og rugmelet.
Rør dejen godt sammen.
Tilsæt hvedemelet lidt af gangen til du har en blank og fin dej, der ikke klistre for meget. Stilles til hævning i 1 time

Tomatsauce:

1 ds flåede tomater
1 håndfuld frisk basilikumblade
1 tsk salt
Lidt peber

Kog det hele i nogle minutter, og blend det derefter til en jævn sauce.

Del dejen i 4 lige store dele, og rul den tyndt ud.
Fordel tomatsaucen på pizzaen, og drys med en god revet ost, eller mozzarella skåret i tynde skiver.
Fordel det ønskede fyld på oven på osten. Jeg har brugt parmaskinke, friske tomater, og løg på den ene, og pepperoni og champignon på den anden.

Bages i ca 12-15 min ved 250 grader

image
Jeg er vild med smagen af hvidløg og chili og laver altid chili/hvidløgsolie til vores hjemmelavede pizzaer.

1 dl olie ( oliven eller raps)
2-3 tørrede chili hakket fint
3-4 fed hvidløg
Lidt forske basilikumblade.

Hak chili og basilikumblade fint, og pres hvidløget. Kom det hele i olien, og lad det stå og trække til det skal bruges.

image

God fornøjelse:)

søndag

23

marts 2014

0

COMMENTS

Inspiration til brunch.

Written by , Posted in Blog, Grønvang, Skønne måltider

Når vi holder fødselsdage, eller har venner på besøg er det ofte til brunch.
Jeg synes det er nemt at forberede, og meget af det kan gøres klar dagen før.
I går havde vi familien til fødselsdagsbrunch, og tá selv bordet så således ud.

image

På bordet ses, leverpostej med champignon og bløde løg, æggesalat lavet med hårdkogte æg, cremefraiche, dild, salt og peber. Pålægsfad med forskellige spegepølser, hamburgerryg og rullepølse, pyntet med løg, sky, peberfrugt, radiser og karse. En god skæreost, med peberfrugt og agurk, scrambled eggs med bacon og frisk purløg fra haven, ristede pølser. Små glas med skyr, honning, mandler, blåbær og birkes. 2 kanelkranse pyntet med flormelis, blåbær, violer og hornvioler. 2 forskellige franskbrød og 2 forskellige rugbrød fra bager. Der var også 2 forskellige slags syltetøj, the, kaffe og juice.

image

image

Opskriften på den meget nemme og hurtig lavede kanelkrans finder du HER

image

fredag

14

marts 2014

0

COMMENTS

Brownie med Dolce Latte og banan.

Written by , Posted in Søde sager

En super lækker kaloriebombe til weekendens gæster eller hygge.

image

115 g smør
120 g mørk chokolade
150 g sukker
2 æg
150 g mel
1 tsk bagepulver

1 banan i små tern

5 store tsk Dolce Latte/ karamel til at komme i kagen
3 store tsk Dolce Latte/ karamel til at komme oven på kagen

1/4 liter piskefløde pisket med 3-4 tsk Dolce Latte

Smelt smør og chokolade i en gryde. Pisk imens sukker og æg luftigt.
Bland mel og bagepulver, og sigt det i æggemassen.
Kom chokolade og smør blandingen ved, og rør det godt sammen.
Vend banantern i.

Kom halvdelen af dejen i et lille fad, og kom Dolce Latten på i klatter. Fordel det en smule. Kom resten af dejen på og top med Dolce Latte.

Bages i ca 20 min ved 200 grader ( ikke varmluft)

Serveres med karamelflødeskum.

image

Dolce Latte laves ved at koge en dåse kondenseret mælk i ca 3 1/2 time, dåsen skal være dækket af vand konstant. Køl dåsen af, og Dolce Latten er klar til brug:)

image

søndag

9

marts 2014

0

COMMENTS

Frokost over bål.

Written by , Posted in Blog, Grønvang, Skønne måltider

image

Vi har haft den skønneste dag i haven. Vi har fået ryddet lidt op, og gjort klar til forår. Og så har vi lavet 2 lange rækker i køkkenhaven med jordbær:)

Til frokost lavede vi snobrød og grillede pølser over bål. Det er bare det bedste.

Mit snobrød var fyldt med parmaskinke, ost, tomat og oregano, det smagte så lækkert:)

image

Snobrød med parmaskinke ca 8 stk.

4 dl lunken vand
50 g gær
2 spsk olivenolie
1 1/2 tsk salt
250 g speltmel
300 g hvedemel

Opløs gæren i vandet, og tilsæt olie og salt.
Rør melet i og ælt det godt sammen.
Sættes til hævning i 30 min

8 skiver parmaskinke
Lidt revet ost
Tomatsauce
Oregano

Langs den lange side på et stykke parmaskinke lægges lidt revet ost, og ca. 1 tsk tomatsauce, drys med oregano, og rul skinken sammen.

Læg skinke “pølsen” langs snobrødspinden, og rul dejen omkring.

image

image

image

onsdag

5

marts 2014

0

COMMENTS

Knækbrød og fetadip.

Written by , Posted in Blog, Skønne måltider

Disse sprøde knækbrød med feta dip smager bare skønt. En portion af knækbrødene rækker sjældent længe, så laver næsten altid dobbelt portion.

image

1 1/2 dl havregryn
1 1/2 dl sesam
1 dl hørfrø
2 1/2 dl ølandshvede
1 dl fuldkornshvedemel
1 1/2 tsk havsalt
1 tsk tørret rosmarin ( eller frisk )
1 tsk bagepulver
1 dl olie
2 dl vand

Alle de tørre ingredienser blandes sammen.
Vand og olie tilsættes.

Dejen deles i 2 og rulles ud imellem to stykker bagepapir.

Skær dejen ud i den ønskede størrelse med en pizzaskærer.

Bages ved 200 grader i ca 15 min

Feta dip

1 blok feta 200 g
1 dl ristede solsikkekerner
2 spsk hakket persille
1 lille fed hvidløg
3 spsk cremefraiche

Mos fetaen med en gaffel, og bland de øvrige ingredienser i.

Feta dippen er også rigtig god som tilbehør til salater eller tapas.

image

mandag

3

marts 2014

0

COMMENTS

Kanelkrans.

Written by , Posted in Blog

Da jeg bagte fastelavnsboller i går, lavede jeg en kanelkrans ud af det halve af dejen. Den blev fantastisk lækker svampet og helt sprød i bunden. Det er ikke sidste gang jeg bager den.

image
Jeg har halveret opskriften fra fastelavnsbollerne så den passer til 1 krans.

75 g smør
1 dl mælk
1/2 dl kærnemælk
50 g gær
1 1/2 spsk sukker
1 tsk kardemomme
Et lille drys salt
150 g ølandshvede
125 g speltmel

Smelt smøret, og hæld det i mælken. Opløs gæren heri.
Tilsæt sukker,kardemomme og salt, og rør til det er opløst.
Kom begge meltyper ved, og ælt det grundigt.
Lad dejen hæve tildækket i 45 min.

Fyld:

100 g blødt smør
60 g sukker
3 tsk kanel

Rul dejen ud til en firkant, og smør fyldet på. Rul dejen sammen som en roulade på den lange led.
Flæk rullen på langs, og sno den. Saml enderne og lad kransen hæve i 20 min.

image

image
Pensles med æg, og bages ved 200 grader i ca 15 min.

søndag

2

marts 2014

0

COMMENTS

Fastelavnsboller med ølandshvede og spelt.

Written by , Posted in Blog, Søde sager

Fastelavns søndag er lig med Hjemmebagte fastelavnsboller. Jeg har lavet en grovere version end jeg plejer, og resultatet blev rigtig godt:)

image

Ca 20 stk.

150 g smør
2 dl mælk
1 dl kærnemælk
50 g gær
3 spsk sukker
2 tsk kardemomme
1/2 tsk salt
300 g ølandshvede
250 g speltmel

Smelt smøret, og hæld det i mælken. Opløs gæren heri.
Tilsæt sukker,kardemomme og salt, og rør til det er opløst.
Kom begge meltyper ved, og ælt det grundigt.
Lad dejen hæve tildækket i 45 min.

Creme:
3 dl mælk
3 spsk sukker
1/2 vaniljestang eller 2-3 tsk vaniljesukker
2 æggeblommer
2 spsk Maizenamel

Mælk, sukker og vanilje koges op.
Bland æggeblommer og maizenamel og kom lidt af det kogte mælk deri. Kom blandingen i mælken og lad det små koge i ca 4-5 min.
Afkøl cremen ( cremen bliver tykkere når den bliver kold)

Rul dejen ud og skær 20 firkanter, dette gøres nemmest med en pizzaskærer.
Kom en klat creme på hver firkant ( ca 1 tsk) og sammel hjørnerne, vend samlingen nedad.

Efterhæver 20 min og pensles med æg.
Bages ved 200 grader i ca 12-15min

Pyntes med glasur eller flormelis.

image

søndag

2

marts 2014

0

COMMENTS

http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/DetailsView.htm?virk=635140 http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/DetailsView.htm?virk=635140
Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /hsphere/local/home/stinesb/idylidyl.dk/wordpress/wp-includes/functions.php on line 3328