Idylidyl

www.idylidyl.dk

Blog Archive

lørdag

20

december 2014

2

COMMENTS

Årets sidste marcipankonfekt.

Written by , Posted in Blog, Søde sager

image

Årets sidste marcipankonfekt er blevet produceret.. ( – eller det satser jeg i hvertfald på at det er. Hvis ikke det holder hele julen, må jeg i gang igen:) )

Marcipankonfekten på billederne er lavet af ren rå marcipan, nougat, mørk chokolade og diverse drys.

Om marcipanen skal blandes med noget, er en smagssag men mulighederne er mange.

Prøv evt med:

Citronsaft og finthakkede pistacienødder,
Kornene fra en vaniljestang
Lakridspulver
Lakridsstykker
Marinerede rosiner, blommer, svesker
Diverse alkohol
-og meget andet.

image

image

image

image

image

onsdag

17

december 2014

0

COMMENTS

Choko-karamelkugler.

Written by , Posted in Blog, Søde sager

image

Kun én uge til jul og forventningens glæde er stor:)

Jeg har ikke nået at lave halvdelen af de småkager og julekonfekt som jeg havde forestillet mig, men mon ikke vi får stillet vores “sult” alligevel:)

For et par dage siden lavede jeg choko-karamelkugler, de smager skønt af mørk chokolade, er bløde i konsistensen og så smelter de nærmest på tungen.

75 g sukker
2 spsk vand
2 dl fløde
200 g mørk chokolade

Lys chokolade til overtræk
2-3 fint hakkende parannødder til drys

Smelt sukker og vand i en gryde. Undgå at røre for meget i det.
Når sukkeret er gylden brunt, tilsættes fløden. Massen bruser op og bliver lidt klumpet, men varm den op igen og rør til karamellen er jævn.
Tag gryden af varmen, og smelt chokoladen i karamellen.
Stil choko-karamellen på køl i 3-4 timer, eller indtil choko-karamellen kan trilles til kugler uden de falder sammen.

Overtræk kuglerne med smeltet lys chokolade og drys med de hakkede parannødder.

image

søndag

14

december 2014

2

COMMENTS

“Tøm køleskabet” pizza.

Written by , Posted in Blog, Skønne måltider

image

I fredags fik vi ” tøm køleskabet” pizza .
Det er så dejligt at få tømt ud fra ugen der er gået, og samtidig stoppe spild af mad.

Køleskabet gemte: blomkål, grønne asparges, tomater, rød peber, oliven, mozzarella, bacon og løg.
Fra fryseren brugte jeg 2 engelskebøffer, de blev skåret tyndt, stegt let på panden i olie, tilslut overhældt med lidt soya og drysset med salt og peber.

Tomatsaucen bestod af 1 dåse flåede tomater, 2 fed hvidløg, godt med basilikum og lidt salt og peber.

Til dejen brugte jeg:

Opskrift til 4 pizzaer.

5 dl vand
1 dl mælk
50 g gær
10 g salt
3 spsk olivenolie
150 g rugmel
Ca 600 g hvedemel

Bland vand og mælk, og opløs gæren deri. Tilsæt salt, olivenolie og rugmelet.
Rør dejen godt sammen.
Tilsæt hvedemelet lidt af gangen til du har en blank og fin dej, der ikke klistre for meget. Stilles til hævning i 1 time
Del dejen i 4, og rul den tyndt ud, kom den evt i et tærtefad, lad dejen stå 15 min før fyldet kommes på.

Bag pizzaerne ved 250 grader i ca 12-15 min.

image

Bon appetit:) – Det fine tærtestativ er venligst udlånt af Butik Moulés i Østerhurup.

onsdag

10

december 2014

0

COMMENTS

Appelsinmarmelade med ingefær og vanilje.

Written by , Posted in Blog, Søde sager

image

Jeg har nogle helt klare ideer om hvad vi i min familie, skal hygge os med af lækkerier i julen, og én af dem er appelsinmarmelade.
Jeg er egentlig ikke den store marmelade spiser, men i små mængder på fx en kiks med ost, som tilbehør på en brunchtallerken eller på en Friskbagt bolle går det rent ind.

Marmeladen er grov og rustik, men den kan blendes helt fin hvis man ønsker.

Du skal bruge:

4 søde appelsiner
Ca 1 tsk fint hakket frisk ingefær
Korn fra 1 vaniljestang
125 g sukker
1/2 dl vand
1/2 tsk syltepulver blandet med 1 spsk sukker

Skræl skralden af, på 2 af appelsinerne med en kartoffelskræller, undgå at få for meget af det hvide med.
Skær skralden i tynde strimler.

Pil skralden af de sidste appelsiner, og skær alle appelsinerne ud i tynde skiver. ( også her skal du helst undgå det hvide på appelsinen)

Kom appelsiner, appelsinskral ingefær, vaniljekorn, sukker og vand i en lille gryde, og kog det ved høj varme under omrøring i ca 15 min. Tilsæt evt lidt ekstra vand.
Bland syltepulver med sukker, og lad det koge med i ca 2 min.

Når marmeladen er færdig, hældes den på atamon skyllede sylteglas med tætsluttende låg.

image

Syltede nødder, syltet ingefær og noget så simpelt som karamel lavet på kogt kondenseret mælk er også på min “to do liste” inden jul:)

søndag

7

december 2014

0

COMMENTS

Flødekarameller med knas.

Written by , Posted in Blog, Søde sager, Sponsoreret

image

Julede og rustikke flødekarameller med knas, som der kan varieres lige som man lyster. Jeg har i denne version brugt groft hakkede mandler, hvid chokolade, guldstøv og crispearls fra CALLEBAUT.

Til flødekaramellen skal du bruge:

35 g smør
50 g honning
250 g sukker
2 1/2 dl fløde
Et drys salt

150 g tempereret og smeltet mørk chokolade til overtræk

Drys:
En håndfuld ristede og groft hakkede mandler
2-3 spsk crispearls
Guldstøv
10 g hvid chokolade, hakket eller i spåner

Rør alle ingredienserne til flødekaramellen sammen i en gryde, og varm det langsomt op til 121-122 grader, rør jævnligt i gryden.

Når karamellen har nået de 121-122 grader hældes det ud på et stykke bagepapir som er drysset med de ristede mandler.
Imens karamellen køler ned, smeltes de 150 g mørk chokolade af god kvalitet, jeg har brugt en mørk chokolade fra CALLEBAUT. Smør chokoladen ud over karamellen, og drys med crispearls, hvidchokolade og guldstøv.

Når chokoladen er stivnet skæres Karamellen ud i passende størrelser. Kan med fordel opbevares i køleskab, med bagepapir imellem, så karamellen ikke klistre sammen.

( Guldstøv kan bla. købes HER )

Indlægget indeholder affiliate links

tirsdag

2

december 2014

0

COMMENTS

Juletræer og vanilje hjerter.

Written by , Posted in Blog, Sponsoreret

image

Jeg elsker når julen nærmer sig, for så er det endnu engang tid til at lave marcipankonfekt i lange baner.
I år tyvstartede jeg for at forberede julede blogindlæg til jer, og jeg har allerede lavet disse variationer op til flere gange:)

Juletræer.

100 g marcipan
2-3 spsk. Citronsaft
10 g hakkede usaltede pistacienødder
5 g fint hakket kokos eller kokospulver

Bland marcipan, citronsaft og det meste af de hakkede pistacienødder ( gem lidt til pynt)

Rul marcipanen ud og udstik dine juletræer.

Smelt og temperer chokoladen, og overtræk juletræerne deri.

Drys med hakkede pistacienødder og kokos

Vanilje hjerter.

100 g marcipan
Kornene fra 1 hel vaniljestang
1 spsk flormelis

Lys chokolade til overtræk
Hvid chokolade til pynt

Bland halvdelen af vaniljekornene med flormelis, og ælt det i marcipanen.
Rul ud og udstik dine hjerter.

Smelt og temperer den lyse chokolade, og overtræk hjerterne deri.
Smelt og temperer den hvide chokolade og rør de sidste vaniljekorn i.
Kom den smeltede chokolade i en sprøjtepose ( eller en lille frysepose) klip et hul og pynt hjerterne med den fine prikkede chokolade.

Usaltede pistacienødder kan købes HER

Indlægget indeholder affiliate links

søndag

30

november 2014

0

COMMENTS

Hummus.

Written by , Posted in Blog, Skønne måltider

image

Hvis du ikke har lavet hummus før, kan jeg kun råde dig til at gøre det:) Det smager skønt, er super sundt og så er det forholdsvis hurtig lavet.

Jeg kan især godt lide hummus sammen med avocado og æg, men også som på billedet – med ristet flüte og tomatsalat.

Hummus:

250g kikærter

2 pressede fed hvidløg
1/2 finthakket frisk chili
Salt og peber
10-15 blade frisk basilikum-fint hakket
1 spsk olivenolie

Aftenen før du vil lave din hummus ligger du kikærter i koldt vand. De skal stå i blød i 10-12 timer.
Dagen efter koger du kikærterne i rent vand i ca 35 min. Gem lidt af kogevandet til at fortynde med.

Blend kikærterne til en jævn masse, og fortynd undervejs med kogevandet til du opnår den ønskede konsistens.
Rør krydderierne i og olivenolien i, smag til med salt og peber.

God fornøjelse, og god weekend..

tirsdag

18

november 2014

0

COMMENTS

torsdag

13

november 2014

0

COMMENTS

Hjemmelavede trøfler.

Written by , Posted in Blog, Søde sager

image

Jeg har bagt en chokoladekage kun med det formål at fryse den ned, og bruge den til trøfler og træstammer:)
Chokoladekagen har jeg delt i poser a 400 g så det er hurtigt lige at tage dem op og røre noget trøffeldej sammen.

Jeg har brugt denne opskrift på chokoladekage:

150 g smeltet smør
625 g sukker
4 æg
6 dl kærnemælk
600 g mel
3 tsk vaniljesukker
2 tsk natron
100 g usødet cacao

Pisk sukker og æg til det er let og skummende, tilsæt det smeltede smør, og pisk videre. Tilsæt kærnemælk.
Bland mel, vaniljesukker,natron og cacao og sigt det ned i blandingen, rør kun lige til melet er forsvundet.

Bag kagen i ca 40 min ved 180 grader
Når kagen er afkølet, deles den i 400 g stykker, og fryses ned til den skal bruges.

Trøfler:

400 g chokoladekage
150 g light neutral flødeost
Ca 70g flormelis
1/2 flaske rom essens/aroma (smag dig evt frem)

Smuldrer kagen i en skål, og rør flødeosten i.
Tilsæt flormelis og rom essens og rør det hele godt sammen.
Der skal ikke røres længe når flormelis er kommet i, så risikerer du at dejen bliver for tynd.

Formes til små trøfler og trilles i kokosmel eller krymmel.

God dag:-)

onsdag

5

november 2014

0

COMMENTS

Græskar-kartoffelsuppe.

Written by , Posted in Blog, Skønne måltider

image

Aftensmaden i går, var en af de billige af slagsen:)
Max 30kr har jeg brugt på at lave denne skønne suppe med tilbehør.. og så er der mere end nok til en aften mere.
Den mætter dejligt, er super sund og også et hit hos børnene.

Græskar-kartoffelsuppe.

Ca 800 g renset hokkaido græskar i tern (gem kernerne)
5 mellemstore kartofler i tern
2 hakkede løg
4 fed hvidløg
1/2 apache chili fint hakket
2 liter vand
1 hønsebouillon terning
Salt og peber
Kokos olie
Ca 1 dl fløde

Svits løg og hvidløg i 1-2 spsk kokosolie. Tilsæt græskar, kartoffel, bouillon, chili, salt og peber og kom vandet ved. Lad det småkoge til græskar og kartofler er helt møre.
Hæld kogevandet fra, og gem den til at fortynde suppen med.
Blend græskar og kartofler, og hæld kogevandet ved til den ønskede konsistens opnåes. Tilsæt fløde, og giv et kort opkog.

Ristede græskarkerner:

Rist kernerne på i første omgang en tør pande, drys med lidt salt og paprika. Når kernerne er blevet gyldne, dryppes der med lidt oliven olie. Rist videre et par minutter.

Brød til suppen:

3 dl vand
20 g gær
1 spsk oliven olie
1 tsk salt
200 g hvedemel
125 g rugmel

1 stor tomat i små tern
1 fed hvidløg
1 spsk olie
60 g revet ost

Opløs gæren i vandet og tilsæt olie og salt. Komme melet ved, og ælt dejen godt igennem.
Stil dejen til hævning i en god time

Form dejen til et brød, eller kom det i en form.
Bland tomat, hvidløg, olie og ost og kom det oven på brødet.

Bages ved 250 grader i ca 10-15 min, hold øje med det ikke bliver brændt.

Server suppen med de ristede græskarkerner og stegt bacon:)

søndag

2

november 2014

0

COMMENTS

Vintersalat.

Written by , Posted in Blog, Skønne måltider

image

Salaten her, lavede jeg i går som tilbehør til grillet roastbeef og bagte kartofler.
Den smagte skønt, og var dejlig mættende.

Du skal bruge:

1/2 blomkål i store buketter
3 gulerødder
1 lille squash
1 håndfuld ristede og groft hakkede mandler

Skær blomkålsbuketter, gulerødder og squash i tynde skiver.
Dryp lidt olivenolie over.
Grill grøntsagerne til de har fået farve og er blevet møre.

Bland det hele i en skål, og hæld dressing over

Dressing:

1 håndfuld persille
1 fed hvidløg
1/2 dl olivenolie

Hak persille og hvidløg fint, og bland det i olien.

Server salaten lun..

God søndag!

lørdag

1

november 2014

0

COMMENTS

Frøsnappere.

Written by , Posted in Blog, Gode brød

image

Herhjemme bruges frøsnapperne i madpakken, som eftermiddagsmad eller bare en hurtig snack. Frøsnapperne er lavet på en alm bolledej, og er derfor ikke så fede som andre kan være. God weekend, og god fornøjelse:)

5 dl vand
50 g gær
30 g smeltet smør
1 1/2 tsk salt
40 g maltmel( kan undlades)
125 g rugmel
Ca 450 g hvedemel

Opløs gæren i vandet, og tilsæt salt og det smeltede smør.
Kom malt og rugmel ved og tilsæt hvedemelet lidt ad gangen.
Dejen skal ikke være alt for klistret.

Lad dejen hæve en god times tid.

Fyld:
175 g revet god ost
3-4 tsk pesto
Et drys chili
Salt/peber

Bland alle ingredienserne

image

Rul dejen ud til en rektangel og fordel fyldet der på.
Fold først 1/3 ind mod midten, og gør det samme modsat.
Skær ca 2 cm brede stykker ud, træk lidt i dem og giv stykket et vrid eller to.
Lad frøsnappere efterhæve 20 min, pensel dem med sammenpisket æg, og drys med birkes og sesam.

Frøsnapperne bages i ca 10-12 min ved 200 grader..

tirsdag

28

oktober 2014

4

COMMENTS

Honningkager part 1.

Written by , Posted in Blog

image

En lille måned, så er der tid til julehygge og jeg vil for første gang prøve at bage Honningkager.
Har du lyst til at bage med?

Jeg har store forventninger til at det lykkes for mig..I hvertfald er dejen nu sat til hvile i køleskabet, hvor den skal stå den næste måneds tid.

Opskriften har jeg fra Theresa Maria Jessings “Julebogen” og jeg har fået lov til at dele opskriften med jer:)

Første del af opskriften er meget enkelt. Den kræver kun 2 ingredienser, men til gengæld er det hårdt arbejde at få det hele æltet sammen. Jeg æltede først dejen på røremaskinen, men da det begyndte at lyde anstrengende for maskinen, æltede jeg resten i hånden.

Theresa foreslår at man deler dejen op i to, og det gør jeg også.

Fordej:

1 kg honning
1 kg hvedemel

Når dejen er æltet godt og grundigt sammen opbevares den i køleskabet i en skål med låg, indtil den skal bruges.

3 dage før honningkagerne skal bages, laves kagedejen:

Fordej
20 g potaske
4 æggeblommer
10 g kanel
10 g ingefær
10 g knuste nelliker

Potasken røres ud i æggeblommerne og blandes sammen med fordejen og de andre ingredienser.
Ligesom med fordejen kan det her være en god ide at dele dejen op i to.
Sæt dejen tilbage på køl.

På store honningkage-bage-dag ruller du dejen ud i minimum 4 mm tykkelse ( hvis det er til et honningkagehus 5mm)

Kagerne bages 8-10 min ved 180 grader.
De færdig bagte kager opbevares de næste par dage i en lufttæt beholder i køleskabet ( evt med et vådt klæde omkring)
Pyntes med smeltet chokolade, krymmel, glansbilleder m.m

God fornøjelse og hvis du bager med, så mail mig endelig et billede af de færdige honningkagerne, så laver jeg et samlet indlæg med resultaterne omkring 1 dec:)

For et par dage siden udkom endnu en julebog af Theresa Maria Jessing

image

Omslaget udstråler så meget hygge, hjertevarme og idyl, og jeg er sikker på at indholdet gør det samme.
Bogen kan bla. købes direkte hos theresa på theresa@sortlakrids.dk og hos www.saxo.com

mandag

27

oktober 2014

0

COMMENTS

Lidt at lune sig på..

Written by , Posted in Blog, Grønvang, Søde sager

image

Bloggen har stået stille de sidste par uger, for oven på en dejlig efterårsferie i sommerhus i Øster Hurup, har vi haft travlt med at sætte skurvognen i stand.

Den søde juletid nærmer sig og skurvognen skulle gerne være klar til åbning.

Der er åbent hos Idylidyl fra søndag d.23 nov og de efterfølgende søndage frem til jul fra 10-16.
Der vil være salg af danske og franske loppefund, juledekorationer, julepynt, juletræer, pyntegrønt M.M
Håber vi ses..:)

image

Skurvognen er nu malet hvid indvendig, og blevet pyntet med den fineste lyskæde. Nu venter alt det sjove, med indretning af butikken.

image

Til slut Lidt inspiration til En varm drik at lune sig på.
Smelt en klump god mørk chokolade ( ca 7-10 g) i et glas kogt mælk, og server med flødeskum på toppen. (Støb evt dine rester af smeltet chokolade i små forme, og gem dem til formålet:) )
Det smager helt fantastisk, og kan slet ikke sammenlignes med pulver cacao.

fredag

10

oktober 2014

0

COMMENTS

Ovnbagte rødspættefileter med rodfrugter, persillepesto og citronsmør.

Written by , Posted in Blog, Sponsoreret

image

Jeg fik idag leveret 7 store og friske rødspættefileter fra Skagenfood

Skagenfood sponsorerer madbloggerudfordringen 4, som jeg denne gang har tilmeldt mig. For mere information om madbloggerudfordringen klik HER

image

Inden jeg fik leveret rødspættefileterne, havde jeg bestemt mig for, at uanset hvilken slags fisk der dukkede op på mit dørtrin , skulle størstedelen af de øvrige ingredienserne findes i min køkkenhave, og at retten skulle være en ret man har lyst til at lave når der er efterår.
Og således blev det til:

Ovnbagte rødspættefileter med rodfrugter, persillepesto og citronsmør.

image

4 personer

4-6 rødspættefileter
12-15 små kviste citron timian
1 citron

Persillepesto:
Et bundt persille ca 40 g
50 g mandler
1 dl olie
2 spsk citronsaft
1 fed hvidløg

Salt og peber

Kom alle ingredienserne i en minihakker og hak det til en jævn masse.
Smag til med salt og peber

image

Citronsmør:

125 g smør
Revet skal fra 1 citron
1 spsk citronsaft
1/2 tsk havsalt

Smøret blandes med de øvrige ingredienser og formes til små kugler med to teskeer, sættes på bagepapir og stilles på køl indtil brug.

Bagte rodfrugter:

6 store rødbeder
15-20 små gulerødder
2 rødløg
Olivenolie
Havsalt

Skær rødbederne i mindre stykker, og halver evt gulerøddene alt afhængig af størrelsen og vend det med lidt olivenolie- gerne hver foreslog, så rødbeden ikke smitter af på gulerødderne. Drys med havsalt
Skær rødløgene i tyndestrimler.
Bag først rødbeder og gulerødder i ca 45 min ved 200 grader, kom de tynde strimler rødløg ved og bag videre i ca 10 min.

image

Bag samtidig rødspættefileterne med et par klatter citronsmør og 2 skiver citron, på et stykke bagepapir i ca 10-12 min

image

Anret evt som vist på billedet:)

http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/DetailsView.htm?virk=635140 http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/DetailsView.htm?virk=635140