Idylidyl

www.idylidyl.dk

boller Archive

mandag

26

januar 2015

2

COMMENTS

Brunch.

Written by , Posted in Blog, Skønne måltider

image

I weekenden havde jeg 3 dejlige piger til brunch.
Det var skønt med et par timers koncentreret kvalitets tid og mad i lange baner.

Brunch er noget af det jeg bedst kan lide at servere for mine gæster, både pga tidspunktet på dagen, og fordi meget af maden kan forberedes i god tid.
Mulighederne for hvad man kan servere er mange, og der vil altid være noget for en hver smag.

Brunchen bestod af:

Frittata med spinat
Stegt bacon
Lidt grønt
Bagt camembert med hvidløg og rosmarin
Friskbagte boller
Små stakke med amerikanske mini pandekager
Croissanter
Skyr med frisk frugt og ristede mandler
Macarons
Ost, marmelade og pålæg
Kaffe, the og juice

image

30 små frittata

6 æg
1 dl fløde
200 g hakket frisk spinat
1 1/2 dl revet ost, jeg brugte cheddar
1/2 rød peberfrugt i små tern
Salt og peber

Pisk æg og fløde sammen, og tilsæt de øvrige ingredienser.

Jeg bagte frittaterne i en mini muffinform i ca 15 min ved 200 grader.

Serveres med stegt bacon, og hakket forårsløg.

image

Bagt camembert smager skønt, og så er det tilmed nemt at tilberede:

1 lille camembert
1-2 fed hvidløg delt på midten
1 lille Kvist rosmarin

Skær et kryds i osten, og tryk hvidløg og rosmarin fast deri.
Bag osten i ovnen i ca 15-20 min ved 200 grader.

Form evt et møllehjul af boller omkring kassen fra osten – jeg kommer et stykke bagepapir omkring kassen så bollerne ikke hænger fast. Fjern kassen når bollerne er bagt færdig, og kom osten i hullet.

Opskrift på lækre bløde boller finder du lige HER

image

Amerikanske mini pandekager:

250 g mel
2 tsk bagepulver
30 g sukker
1/2 tsk salt
1 stort æg
3 dl mælk
1 1/2 spsk olie

Pisk alle ingredienserne godt sammen og kom dejen i en sprøjtepose. Klip et lille hul, og sprøjt små pandekager på størrelse med en 5krone på panden.

Stabel pandekagerne i små stakke, og hold dem sammen med en tandstikker. Drys med sigtet flormelis.

image

I glassene er der skyr, kiwi, jordbær, blåbær, ristede mandler og honning..

God fornøjelse med din næste brunch:-)

fredag

9

januar 2015

2

COMMENTS

Sprøde fastelavnsboller.

Written by , Posted in Blog

image

Fastelavnsboller har altid været den bedste kage jeg kunne få, og især dem fra bageren som der er sprøde og luftige.

Fastelavnsbollerne her er tidskrævende, men helt klart besværet værd.

3 dl mælk
2 dl vand
50 g gær
1 spsk sukker
575 g hvedemel

Bland mælk og vand sammen, og opløs gæren deri.
Tilsæt sukker og mel, og ælt dejen sammen. Dejen skal ikke æltes længe.

Sæt dejen i køleskabet i ca 1 time.

Tag på samme tid 150g smør ud af køleskabet, og lad det stå på køkkenbordet.

Imens dejen hviler laves cremen:

5 æg
120 g sukker
6 dl mælk
25 g maizenamel
Korn fra 1 vaniljestang, blandet med lidt sukker.

Pisk æg og sukker luftigt, og varm samtidig mælken op til kogepunktet..
Hæld mælken i æggeblandingen i en tynd stråle under omrøring.
Tilsæt maizenamel direkte i blandingen og rør vanilje blandet med sukker ved.
Kog blandingen igennem til cremen er tyk og jævn.
Stil cremen på køl til den skal bruges

Når dejen har hvilet 1 time rulles den ud til en firkant, ( cirka 40x40cm) læg smør på midten og bank det lidt flad. Saml de 4 hjørner ind mod midten, så det ligner en kuvert, og rul ud til en firkant ( igen ca 40×40) Fold 1/3 ind mod midten, og gør det samme i modsatte side. Stil dejen tilbage i køleskabet i 15 min.

Rul dejen ud til en firkant igen og fold ind som før. Stil dejen på køl i 15 min.

Rul endnu engang ud til en firkant og fold 1/3 ind mod midten fra begge sider og sæt på køl.

Rul den nu færdige dej ud i ca 3 mm tykkelse, og skær dejen ud i firkanter. ( mine målt ca 12x12cm)
Kom ca 1 tsk af den færdige creme på hver firkant, saml enderne og sæt bollen på en bageplade med samlingen nedad.

Lad bollerne hæve i 1 time.

Bag fastelavnsbollerne ved 200 grader varmluft i ca 10 min

Lad bollerne køle helt af, inden fyld og pynt.

Jeg har fyldt mine med flødeskum, nogle med en klat syltetøj og andre kun med chokoladeglasur eller flormelis på toppen. Rigtig god fornøjelse:)

søndag

21

september 2014

0

COMMENTS

Boller..

Written by , Posted in Blog, Gode brød

image

Bollerne her er dejligt bløde, og også rigtig gode dagene efter de er bagt. Jeg bager dem hver uge til børnenes madpakker, og det er også dem der bliver bagt når vi holder fødselsdag.
Jeg har egentlig aldrig været den bedste bollebager, men med gode råd fra hist og her er det lykkes mig at lave en opskrift på boller som der bliver god hver gang.
Er dog ret sikker på at resultatet bliver bedst hvis dejen bliver rørt og æltet i en røremaskine.

Bløde boller.

65 g smør
6 dl mælk
50 g gær
100 g groft rugmel
5-10 g salt
Ca 700 g hvedemel

Smelt smør i en gryde, og lun mælken deri.
Opløs gæren i smør/mælke blandingen, og tilsæt rugmel plus salt.
Kom hvedemelet ved lidt ad gangen, og ælt dejen rigtig godt sammen. Jeg bruger røremaskinen, og ælter på høj hastighed i min. 5 min. Dejen skal været let klisteret, men ikke så klistret at bollerne falder sammen. Stil dejen til hævning i en times tid.
Slå dejen ned og form bollerne, lad dem efterhæve 30-45 min.
Drys evt bollerne med mel inden de bages ved 200 grader i ca 10 min.
Læg evt et viskestykke over bollerne lige efter de er kommet ud af ovnen, det gør bollerne dejligt bløde:)

God fornøjelse:)

tirsdag

26

august 2014

0

COMMENTS

Idylidyl på Instagram.

Written by , Posted in Blog

Billeder fra Idylidyl’s Instagramprofil.

Find Idylidyl på Instagram lige HER

image

Jeg tørrer rosmarin og andre krydderurter. Noget af det, skal bla bruges til kryddersalt

image
Det fineste skilt til weekendens smukke og meget gennemførte bryllup.

image

August måned har stået på 2 meget smukke bryllupper. Fælles for dem begge var at det var mig der lavede bryllupskagen.

image

Kaffepause fra alt bryllupskagebageriet.

image
Forberedelse af solbærmousse til bryllupskage.

image

En del af bryllupskage nr 1, i form af cupcakes:)

image
Restemad.. Havde 12 æggeblommer i overskud fra kyskagebagning. De blev til æggekage med tomat og champignon.

image
De sødeste og sprødestes ananasæbler fra haven. Elsker sensommeren og æbler i massevis. Ananasæbler skåret i både er vores aftensnack det meste af efteråret..

image
Risalamande med blommesirup :)

image

Gode sager fra køkkenhaven, blev senere til kartoffelsuppe..

image

Koldskål med smørristede havregryn..

tirsdag

1

april 2014

0

COMMENTS

Rabarberboller.

Written by , Posted in Blog, Søde sager

Da jeg lavede rabarbersirup i weekenden, kunne jeg ikke nænne at smide det drænede rabarberkompot ud, det smagte simpelthen for godt.
Så istedet for at ende i skraldespanden kom det i en portion friskbagte boller.

image

Ca. 12 boller

50 g smør
3 dl mælk
50 g gær
1 tsk kardemomme
Et drys salt
Ca 400 g hvedemel

Smelt smøret, og lun mælken heri. Hæld det i en skål, og opløs gæren.
Tilsæt kardemomme, salt, og mel.
Ælt dejen godt sammen lad den hæve ca 45 min.

Rul dejen ud til en firkant, og smør rabarberkompotten på.
Fold dejen sammen to gange, og skær tynde strimler ( del dem evt på midten)
Snur dejen lidt rundt, slå en knude, og skub enderne ind under bunden på bollen.

Lad bollerne efterhæve i 20 min og bag dem i ca 10-12 min ved 200 grader

Bollerne smagte skønt af rabarber og vanilje, og det er bestemt ikke sidste gang jeg bager dem:)

søndag

12

januar 2014

0

COMMENTS

Fastelavnsboller.

Written by , Posted in Blog, Søde sager

Friske tulipaner, sol ind ad vinduerne og friskbagte fastelavnsboller, det er en dejlig søndag:) Har virkelig nydt det skønne forårsvejr der har været i dag, meeen krydser nu stadig fingre for lidt sne i morgen;-)

image

Opskrift på fastelavnsboller med creme.

Ca 25 små.

165 g smør
3 1/2 dl mælk
50 g gær
1/2 dl sukker
1 1/2 tsk kardemomme
Ca 600 g hvedemel

Smelt smøret og hæld det i en skål sammen med mælken. Opløs gæren der i og tilsæt sukker, kardemomme og mel. Ælt dejen godt sammen ( jeg har æltet i ca 5 min ved middel hastighed på røremaskine)
Stil dejen til hævning i 30-40 min

Imens dejen hæver, laves cremen.

3 dl mælk
3 spsk sukker
1/2 vaniljestang eller 2-3 tsk vaniljesukker
2 æggeblommer
2 spsk Maizenamel

Mælk, sukker og vanilje koges op.
Bland æggeblommer og maizenamel og kom lidt af det kogte mælk deri. Kom blandingen i mælken og lad det små koge i ca 4-5 min.
Afkøl cremen ( cremen bliver tykkere når den bliver kold)

Rul dejen ud og skær 25 firkanter, dette gøres nemmest med en pizzaskærer.
Kom en klat creme på hver firkant ( ca 1 tsk) og sammel hjørnerne, vend samlingen nedad.

Efterhæver 20 min og pensles med æg.
Bages ved 200 grader i ca 12-15 min

Pyntes med glasur, flormelis eller flødeskum.

image

image

Der var en rest dej tilbage som der ikke var mere creme til, det blev med lidt smør og chokolade tryllet om til en pain au chocolat❤️

image

image

Fortsat god dag:)

http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/DetailsView.htm?virk=635140 http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/DetailsView.htm?virk=635140