Idylidyl

www.idylidyl.dk

Brød Archive

lørdag

1

november 2014

0

COMMENTS

Frøsnappere.

Written by , Posted in Blog, Gode brød

image

Herhjemme bruges frøsnapperne i madpakken, som eftermiddagsmad eller bare en hurtig snack. Frøsnapperne er lavet på en alm bolledej, og er derfor ikke så fede som andre kan være. God weekend, og god fornøjelse:)

5 dl vand
50 g gær
30 g smeltet smør
1 1/2 tsk salt
40 g maltmel( kan undlades)
125 g rugmel
Ca 450 g hvedemel

Opløs gæren i vandet, og tilsæt salt og det smeltede smør.
Kom malt og rugmel ved og tilsæt hvedemelet lidt ad gangen.
Dejen skal ikke være alt for klistret.

Lad dejen hæve en god times tid.

Fyld:
175 g revet god ost
3-4 tsk pesto
Et drys chili
Salt/peber

Bland alle ingredienserne

image

Rul dejen ud til en rektangel og fordel fyldet der på.
Fold først 1/3 ind mod midten, og gør det samme modsat.
Skær ca 2 cm brede stykker ud, træk lidt i dem og giv stykket et vrid eller to.
Lad frøsnappere efterhæve 20 min, pensel dem med sammenpisket æg, og drys med birkes og sesam.

Frøsnapperne bages i ca 10-12 min ved 200 grader..

tirsdag

1

april 2014

0

COMMENTS

Rabarberboller.

Written by , Posted in Blog, Søde sager

Da jeg lavede rabarbersirup i weekenden, kunne jeg ikke nænne at smide det drænede rabarberkompot ud, det smagte simpelthen for godt.
Så istedet for at ende i skraldespanden kom det i en portion friskbagte boller.

image

Ca. 12 boller

50 g smør
3 dl mælk
50 g gær
1 tsk kardemomme
Et drys salt
Ca 400 g hvedemel

Smelt smøret, og lun mælken heri. Hæld det i en skål, og opløs gæren.
Tilsæt kardemomme, salt, og mel.
Ælt dejen godt sammen lad den hæve ca 45 min.

Rul dejen ud til en firkant, og smør rabarberkompotten på.
Fold dejen sammen to gange, og skær tynde strimler ( del dem evt på midten)
Snur dejen lidt rundt, slå en knude, og skub enderne ind under bunden på bollen.

Lad bollerne efterhæve i 20 min og bag dem i ca 10-12 min ved 200 grader

Bollerne smagte skønt af rabarber og vanilje, og det er bestemt ikke sidste gang jeg bager dem:)

søndag

23

marts 2014

0

COMMENTS

Inspiration til brunch.

Written by , Posted in Blog, Grønvang, Skønne måltider

Når vi holder fødselsdage, eller har venner på besøg er det ofte til brunch.
Jeg synes det er nemt at forberede, og meget af det kan gøres klar dagen før.
I går havde vi familien til fødselsdagsbrunch, og tá selv bordet så således ud.

image

På bordet ses, leverpostej med champignon og bløde løg, æggesalat lavet med hårdkogte æg, cremefraiche, dild, salt og peber. Pålægsfad med forskellige spegepølser, hamburgerryg og rullepølse, pyntet med løg, sky, peberfrugt, radiser og karse. En god skæreost, med peberfrugt og agurk, scrambled eggs med bacon og frisk purløg fra haven, ristede pølser. Små glas med skyr, honning, mandler, blåbær og birkes. 2 kanelkranse pyntet med flormelis, blåbær, violer og hornvioler. 2 forskellige franskbrød og 2 forskellige rugbrød fra bager. Der var også 2 forskellige slags syltetøj, the, kaffe og juice.

image

image

Opskriften på den meget nemme og hurtig lavede kanelkrans finder du HER

image

tirsdag

14

januar 2014

0

COMMENTS

Brød til suppen.

Written by , Posted in Blog, Gode brød

Skønt brød med ost og persille til aftenens blomkålssuppe:)

image

2 brød.

4 dl mælk
1 dl A38
25 g gær
50 g smeltet smør
1 tsk salt
2 dl fuldkornsmel
10 dl hvedemel ( ca 600 g)

Et stykke ost ca 70 g skåret i tern
En lille håndfuld persille
1/2 dl olie
Salt/peber

Smelt smøret i en gryde, og hæld mælken ved. Lad det blive lunt.
Rør gæren ud deri og tilsæt A38 og salt.
Hæld melet ved og ælt dejen godt. ( jeg har æltet i ca 5 min på middel hastighed på røremaskine)

Sæt dejen til hævning i 30 min.

Bland imens fint hakket persille, olie, salt og peber.

Form bollerne og lav en fordybning, kom lidt ost og lidt af persille/olieblandingen deri og saml bollen igen.
Sættes i en ring på et stykke bagepapir.
Efterhæver i 20 min

Pensles med æg iblandet lidt af persille/olieblandingen, og drysses evt med lidt salt.
Bages i ca 15 min ved 200 grader.

http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/DetailsView.htm?virk=635140 http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/DetailsView.htm?virk=635140