Brunch.
Written by Stine Stærdahl, Posted in Blog, Skønne måltider
I weekenden havde jeg 3 dejlige piger til brunch.
Det var skønt med et par timers koncentreret kvalitets tid og mad i lange baner.
Brunch er noget af det jeg bedst kan lide at servere for mine gæster, både pga tidspunktet på dagen, og fordi meget af maden kan forberedes i god tid.
Mulighederne for hvad man kan servere er mange, og der vil altid være noget for en hver smag.
Brunchen bestod af:
Frittata med spinat
Stegt bacon
Lidt grønt
Bagt camembert med hvidløg og rosmarin
Friskbagte boller
Små stakke med amerikanske mini pandekager
Croissanter
Skyr med frisk frugt og ristede mandler
Macarons
Ost, marmelade og pålæg
Kaffe, the og juice
30 små frittata
6 æg
1 dl fløde
200 g hakket frisk spinat
1 1/2 dl revet ost, jeg brugte cheddar
1/2 rød peberfrugt i små tern
Salt og peber
Pisk æg og fløde sammen, og tilsæt de øvrige ingredienser.
Jeg bagte frittaterne i en mini muffinform i ca 15 min ved 200 grader.
Serveres med stegt bacon, og hakket forårsløg.
Bagt camembert smager skønt, og så er det tilmed nemt at tilberede:
1 lille camembert
1-2 fed hvidløg delt på midten
1 lille Kvist rosmarin
Skær et kryds i osten, og tryk hvidløg og rosmarin fast deri.
Bag osten i ovnen i ca 15-20 min ved 200 grader.
Form evt et møllehjul af boller omkring kassen fra osten – jeg kommer et stykke bagepapir omkring kassen så bollerne ikke hænger fast. Fjern kassen når bollerne er bagt færdig, og kom osten i hullet.
Opskrift på lækre bløde boller finder du lige HER
Amerikanske mini pandekager:
250 g mel
2 tsk bagepulver
30 g sukker
1/2 tsk salt
1 stort æg
3 dl mælk
1 1/2 spsk olie
Pisk alle ingredienserne godt sammen og kom dejen i en sprøjtepose. Klip et lille hul, og sprøjt små pandekager på størrelse med en 5krone på panden.
Stabel pandekagerne i små stakke, og hold dem sammen med en tandstikker. Drys med sigtet flormelis.
I glassene er der skyr, kiwi, jordbær, blåbær, ristede mandler og honning..
God fornøjelse med din næste brunch:-)