Idylidyl

www.idylidyl.dk

Fastelavnsboller Archive

fredag

9

januar 2015

2

COMMENTS

Sprøde fastelavnsboller.

Written by , Posted in Blog

image

Fastelavnsboller har altid været den bedste kage jeg kunne få, og især dem fra bageren som der er sprøde og luftige.

Fastelavnsbollerne her er tidskrævende, men helt klart besværet værd.

3 dl mælk
2 dl vand
50 g gær
1 spsk sukker
575 g hvedemel

Bland mælk og vand sammen, og opløs gæren deri.
Tilsæt sukker og mel, og ælt dejen sammen. Dejen skal ikke æltes længe.

Sæt dejen i køleskabet i ca 1 time.

Tag på samme tid 150g smør ud af køleskabet, og lad det stå på køkkenbordet.

Imens dejen hviler laves cremen:

5 æg
120 g sukker
6 dl mælk
25 g maizenamel
Korn fra 1 vaniljestang, blandet med lidt sukker.

Pisk æg og sukker luftigt, og varm samtidig mælken op til kogepunktet..
Hæld mælken i æggeblandingen i en tynd stråle under omrøring.
Tilsæt maizenamel direkte i blandingen og rør vanilje blandet med sukker ved.
Kog blandingen igennem til cremen er tyk og jævn.
Stil cremen på køl til den skal bruges

Når dejen har hvilet 1 time rulles den ud til en firkant, ( cirka 40x40cm) læg smør på midten og bank det lidt flad. Saml de 4 hjørner ind mod midten, så det ligner en kuvert, og rul ud til en firkant ( igen ca 40×40) Fold 1/3 ind mod midten, og gør det samme i modsatte side. Stil dejen tilbage i køleskabet i 15 min.

Rul dejen ud til en firkant igen og fold ind som før. Stil dejen på køl i 15 min.

Rul endnu engang ud til en firkant og fold 1/3 ind mod midten fra begge sider og sæt på køl.

Rul den nu færdige dej ud i ca 3 mm tykkelse, og skær dejen ud i firkanter. ( mine målt ca 12x12cm)
Kom ca 1 tsk af den færdige creme på hver firkant, saml enderne og sæt bollen på en bageplade med samlingen nedad.

Lad bollerne hæve i 1 time.

Bag fastelavnsbollerne ved 200 grader varmluft i ca 10 min

Lad bollerne køle helt af, inden fyld og pynt.

Jeg har fyldt mine med flødeskum, nogle med en klat syltetøj og andre kun med chokoladeglasur eller flormelis på toppen. Rigtig god fornøjelse:)

søndag

12

januar 2014

0

COMMENTS

Fastelavnsboller.

Written by , Posted in Blog, Søde sager

Friske tulipaner, sol ind ad vinduerne og friskbagte fastelavnsboller, det er en dejlig søndag:) Har virkelig nydt det skønne forårsvejr der har været i dag, meeen krydser nu stadig fingre for lidt sne i morgen;-)

image

Opskrift på fastelavnsboller med creme.

Ca 25 små.

165 g smør
3 1/2 dl mælk
50 g gær
1/2 dl sukker
1 1/2 tsk kardemomme
Ca 600 g hvedemel

Smelt smøret og hæld det i en skål sammen med mælken. Opløs gæren der i og tilsæt sukker, kardemomme og mel. Ælt dejen godt sammen ( jeg har æltet i ca 5 min ved middel hastighed på røremaskine)
Stil dejen til hævning i 30-40 min

Imens dejen hæver, laves cremen.

3 dl mælk
3 spsk sukker
1/2 vaniljestang eller 2-3 tsk vaniljesukker
2 æggeblommer
2 spsk Maizenamel

Mælk, sukker og vanilje koges op.
Bland æggeblommer og maizenamel og kom lidt af det kogte mælk deri. Kom blandingen i mælken og lad det små koge i ca 4-5 min.
Afkøl cremen ( cremen bliver tykkere når den bliver kold)

Rul dejen ud og skær 25 firkanter, dette gøres nemmest med en pizzaskærer.
Kom en klat creme på hver firkant ( ca 1 tsk) og sammel hjørnerne, vend samlingen nedad.

Efterhæver 20 min og pensles med æg.
Bages ved 200 grader i ca 12-15 min

Pyntes med glasur, flormelis eller flødeskum.

image

image

Der var en rest dej tilbage som der ikke var mere creme til, det blev med lidt smør og chokolade tryllet om til en pain au chocolat❤️

image

image

Fortsat god dag:)

http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/DetailsView.htm?virk=635140 http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/DetailsView.htm?virk=635140