Idylidyl

www.idylidyl.dk

flødeskum Archive

fredag

13

marts 2015

0

COMMENTS

Pavlova med brownie og hindbær.

Written by , Posted in Blog, Søde sager

image

Marengs, flødeskum, hindbær og brownie forenet i én kage = En sukkersød og himmelsk blanding hvis du spørger mig:)

Min pavlova var ca 23 cm i diameter.

Brownie.

50 g smør
1/2 dl vand
2 1/2 spsk cacao
1 dl mel
1 dl sukker
1 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker
Et drys salt
1 æg
1 dl cremefraiche

Smelt smøret og kom vand og cacaopulver ved.
Rør de tørre ingredienser sammen, og bland det sammen med æg og cremefraiche.
Tilsæt chokoladeblandingen og rør det hurtigt sammen.

Kom dejen i et tærtefad foret med bagepapir, og bag ved 200 grader i ca 12-15 min.

Marengs:

6 æggehvider
5 dl sukker

Varm æggehvider og sukker op over vandbad til ca 65 grader, tag af varmen.
Pisk massen ved høj hastighed til den bliver blank og stiv ( jeg piskede i ca 7-8 min i røremaskine)

Marengsen sprøjtes eller lægges i klatter på bagepapir i 2 kranse, og bages ved 100 grader i ca 1 time og 15 min.

image

Hindbærskum:

1/2 liter fløde

250 g frosne hindbær
80 g flormelis

Bland hindbær, flormelis og vaniljesukker i en gryde og lad det småkoge i ca 10 min. Stil på køl til det er helt koldt.

Pisk fløden til skum, og bland det med ca 2/3 af hindbærmassen. Gem det sidste til pynt.

Saml kagen:

Læg den ene marengskrans på et kagefad, og kom ca halvdelen af hindbærskummet derpå.

Skær brownien ud så den passer med en marengskrans, og læg den oven på hindbærskummet.
Kom et lag hindbærskum oven på brownien, og læg den sidste marengskrans oven på. Pynt med hindbærskum, hindbær og friske blomster.

God fornøjelse :)

mandag

27

oktober 2014

0

COMMENTS

Lidt at lune sig på..

Written by , Posted in Blog, Grønvang, Søde sager

image

Bloggen har stået stille de sidste par uger, for oven på en dejlig efterårsferie i sommerhus i Øster Hurup, har vi haft travlt med at sætte skurvognen i stand.

Den søde juletid nærmer sig og skurvognen skulle gerne være klar til åbning.

Der er åbent hos Idylidyl fra søndag d.23 nov og de efterfølgende søndage frem til jul fra 10-16.
Der vil være salg af danske og franske loppefund, juledekorationer, julepynt, juletræer, pyntegrønt M.M
Håber vi ses..:)

image

Skurvognen er nu malet hvid indvendig, og blevet pyntet med den fineste lyskæde. Nu venter alt det sjove, med indretning af butikken.

image

Til slut Lidt inspiration til En varm drik at lune sig på.
Smelt en klump god mørk chokolade ( ca 7-10 g) i et glas kogt mælk, og server med flødeskum på toppen. (Støb evt dine rester af smeltet chokolade i små forme, og gem dem til formålet:) )
Det smager helt fantastisk, og kan slet ikke sammenlignes med pulver cacao.

lørdag

27

september 2014

0

COMMENTS

Efterårshygge og weekend

Written by , Posted in Blog

image

Ovenpå en travl uge, startede vi i dag weekenden med friskbagte boller, varm cacao med flødeskum og gammeldags æblekage. Vi har endelig en weekend uden de helt store planer, så der skal slappes af, hygges med gode venner og så har jeg en stor gammel tallerkenrække jeg skal have malet hvid og hængt op.

image

De fleste af vores møbler har efterhånden fået en omgang hvid maling, og næsten alt hvad vi havde af nyt, er blevet skiftet ud med gammelt.

image

Jeg nyder efteråret.. Det er som om kaffen smager bedre, og lysten ( og tiden ) til at indrette og hygge er vendt tilbage. (Det eneste minus er bare at der bliver længere imellem de gode loppemarkeder, så lysten til forår og sommer vender hurtigt tilbage:))

Et gammelt lammeskind fundet på loppermarked sidste weekend.

image

Stilleben med smukke hortensia, og danske og franske loppefund.

image

Jeg ønsker jer alle en skøn weekend:)

mandag

15

september 2014

0

COMMENTS

Naked cake.

Written by , Posted in Blog, Søde sager

image

Jeg har længe været fascineret af disse “naked cakes” som de så fint hedder..
Tror det må være det lidt vintage agtige og romantiske look der fanger mig.
– I weekenden lavede jeg min første naked cake til min datters 2 års fødselsdag, og er ganske tilfreds med resultatet.

Opskriften får I her:

Bunde:
Jeg lavede dobbelt portion og fik 4 x 18 cm bunde og 4 x 12 cm bunde, men det afhænger helt af hvor tykke bunde du skærer.

185 g sukker
6 æg
60 g smør
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker

Smelt smør og Pisk sukker og æg luftig. Rør det smeltede smør ved.

Bland hvedemel, bagepulver og vaniljesukker, og si det i æggemassen. Rør det hurtigt sammen, uden at røre for længe.

Hæld dejen i form og bag i ca 20-25-30 min alt afhængig af størrelsen på springform eller kagering.

Lad kagerne køle af, og skær dem forsigtigt til bunde.

Fyld:

Hvid chokolade frosting

100 g hvid chokolade
1dl flormelis
100 g blød smør

Smelt den hvide chokolade over vandbad, og lad den køle ned. Pisk imens flormelis og smør til en luftig masse.
Hæld den afkølede chokolade ved lidt ad gangen og pisk blandingen godt sammen.

Blåbærkompot
300 g frosne blåbær
100 g sukker
Korn fra 1/2 vaniljestang

Kog blåbær, sukker og vanilje i ca 5 min, eller til komplotter har den ønskede konsistens – afkøles før brug

1/2 liter fløde

Smør alle bunde (pånær dem der skal bruges til top på hver etage) med først blåbærkompot, og derefter chokoladefrosting.

Pisk fløden til skum, og byg kagen op med flødeskum imellem hvert lag. Der må godt vælte lidt flødeskum ud over kanten, det kan skrabes væk med en kniv som jeg har gjort på min, eller blive som det er for et lidt andet look.
Jeg trykkede et sugerør ned i midten på hver etage af kagen, for at holde lagene sammen.

Drys kagen forsigtig med sigtet flormelis, og pynt med friske blomster og bær. Jeg brugte små lyserøde roser fra haven (som minder mig om mine egne fødselsdage som barn) , hornvioler og blåbær.

Drys bær og blomster med lidt sigtet flormelis til slut.

image
Rigtig god fornøjelse..

søndag

16

februar 2014

0

COMMENTS

Grove vafler med sødt på toppen.

Written by , Posted in Blog, Søde sager

image

Ca 10 vafler.

4 æg
100 g rugmel
150 g hvedemel
4 dl mælk
7 spsk hvidtøl
1 knivspids salt
60 g smeltet smør

Pisk æg og rugmel sammen, tilsæt hvedemel og mælk lidt ad gangen og pisk, så klumper dejen ikke.
Tilsæt de øvrige ingredienser og pisk dejen godt sammen.

Bag i vaffeljern til vaflen er sprød og gennembagt.

Da der ikke er sukker i vaflerne, og der kun er 1/3 del af det smør der skulle have været i, smager de dejligt sundt og alt det søde kan man jo vælge at komme ovenpå.

Vi spiste vaflerne med et tyndt lag Flormelis, hj.lavet æblemarmelade, flødeskum, blåbær lidt mørk chokolade og et drys hakkede usaltede pistacie nødder.

image

image

søndag

12

januar 2014

0

COMMENTS

Fastelavnsboller.

Written by , Posted in Blog, Søde sager

Friske tulipaner, sol ind ad vinduerne og friskbagte fastelavnsboller, det er en dejlig søndag:) Har virkelig nydt det skønne forårsvejr der har været i dag, meeen krydser nu stadig fingre for lidt sne i morgen;-)

image

Opskrift på fastelavnsboller med creme.

Ca 25 små.

165 g smør
3 1/2 dl mælk
50 g gær
1/2 dl sukker
1 1/2 tsk kardemomme
Ca 600 g hvedemel

Smelt smøret og hæld det i en skål sammen med mælken. Opløs gæren der i og tilsæt sukker, kardemomme og mel. Ælt dejen godt sammen ( jeg har æltet i ca 5 min ved middel hastighed på røremaskine)
Stil dejen til hævning i 30-40 min

Imens dejen hæver, laves cremen.

3 dl mælk
3 spsk sukker
1/2 vaniljestang eller 2-3 tsk vaniljesukker
2 æggeblommer
2 spsk Maizenamel

Mælk, sukker og vanilje koges op.
Bland æggeblommer og maizenamel og kom lidt af det kogte mælk deri. Kom blandingen i mælken og lad det små koge i ca 4-5 min.
Afkøl cremen ( cremen bliver tykkere når den bliver kold)

Rul dejen ud og skær 25 firkanter, dette gøres nemmest med en pizzaskærer.
Kom en klat creme på hver firkant ( ca 1 tsk) og sammel hjørnerne, vend samlingen nedad.

Efterhæver 20 min og pensles med æg.
Bages ved 200 grader i ca 12-15 min

Pyntes med glasur, flormelis eller flødeskum.

image

image

Der var en rest dej tilbage som der ikke var mere creme til, det blev med lidt smør og chokolade tryllet om til en pain au chocolat❤️

image

image

Fortsat god dag:)

http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/DetailsView.htm?virk=635140 http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/DetailsView.htm?virk=635140