Idylidyl

www.idylidyl.dk

havsalt Archive

torsdag

11

december 2014

0

COMMENTS

Knækbrød med havsalt.

Written by , Posted in Gode brød

image

Ca 50 stk.

10 g gær
4 dl vand
1spsk honning
1 spsk kokosolie
1tsk salt
2 spsk sesamfrø
40 g bygflager ( eller evt havregryn )
140 g rugmel
Ca 300 g hvedemel ( dejen skal være let klistret)

Havsalt til drys
1 pisket æg til pensling

Opløs gæren i vandet, og tilsæt honning, kokosolie, salt, sesamfrø, bygflager og rugmel. Rør det godt sammen, og kom hvedemelet ved lidt af gangen.

Lad dejen hæve et par timer inden brug.

Dejen rulles tyndt ud på et stykke meldrysset bagepapir, og skæres eller udstikkes i ønskede størrelse og form.
Pensel knækbrødene med et pisket æg blandet med lidt vand, og drys med havsalt.

Bages ved 200 grader i ca 7-8 min

image
Opbevar knækbrødene i en lufttætbeholder, så kan de holde sig sprøde længe.
Nyd dem med ost, som tilbehør til fx pesto og hummus, eller brug dem til pynt som vist på billedet:)

lørdag

3

maj 2014

0

COMMENTS

Artiskokker med basilikumsmør, citron og havsalt.

Written by , Posted in Blog, Skønne måltider

En nem og hurtig tapas eller forret.

image

Brug 1-2 små artiskokker pr. Person
Skær stilken og ca 2-3 cm af toppen af, og kog artiskokkerne i rigeligt med vand sammen med et par skiver citron i ca. 30 min

Imens artiskokkerne koges møre, røres 50 g smør med en lille håndfuld finthakket frisk basilikum og lidt havsalt.

Lad noget af basilikumsmøret smelte ned imellem bladene inden artiskokkerne serveres med citron, ristede skiver flütes, basilikumsmør og et drys havsalt på toppen.

( hvis ikke du har fået artiskokker før: Træk de små blade op en efter en, og skrab det nederste af bladet af med tænderne – konsistensen er næsten som smør. Når du kommer til bunden, skrabes de små “hår” væk inden artiskokkens bund/hjerte spises.)

http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/DetailsView.htm?virk=635140 http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/DetailsView.htm?virk=635140