Idylidyl

www.idylidyl.dk

Macarons Archive

mandag

26

januar 2015

2

COMMENTS

Brunch.

Written by , Posted in Blog, Skønne måltider

image

I weekenden havde jeg 3 dejlige piger til brunch.
Det var skønt med et par timers koncentreret kvalitets tid og mad i lange baner.

Brunch er noget af det jeg bedst kan lide at servere for mine gæster, både pga tidspunktet på dagen, og fordi meget af maden kan forberedes i god tid.
Mulighederne for hvad man kan servere er mange, og der vil altid være noget for en hver smag.

Brunchen bestod af:

Frittata med spinat
Stegt bacon
Lidt grønt
Bagt camembert med hvidløg og rosmarin
Friskbagte boller
Små stakke med amerikanske mini pandekager
Croissanter
Skyr med frisk frugt og ristede mandler
Macarons
Ost, marmelade og pålæg
Kaffe, the og juice

image

30 små frittata

6 æg
1 dl fløde
200 g hakket frisk spinat
1 1/2 dl revet ost, jeg brugte cheddar
1/2 rød peberfrugt i små tern
Salt og peber

Pisk æg og fløde sammen, og tilsæt de øvrige ingredienser.

Jeg bagte frittaterne i en mini muffinform i ca 15 min ved 200 grader.

Serveres med stegt bacon, og hakket forårsløg.

image

Bagt camembert smager skønt, og så er det tilmed nemt at tilberede:

1 lille camembert
1-2 fed hvidløg delt på midten
1 lille Kvist rosmarin

Skær et kryds i osten, og tryk hvidløg og rosmarin fast deri.
Bag osten i ovnen i ca 15-20 min ved 200 grader.

Form evt et møllehjul af boller omkring kassen fra osten – jeg kommer et stykke bagepapir omkring kassen så bollerne ikke hænger fast. Fjern kassen når bollerne er bagt færdig, og kom osten i hullet.

Opskrift på lækre bløde boller finder du lige HER

image

Amerikanske mini pandekager:

250 g mel
2 tsk bagepulver
30 g sukker
1/2 tsk salt
1 stort æg
3 dl mælk
1 1/2 spsk olie

Pisk alle ingredienserne godt sammen og kom dejen i en sprøjtepose. Klip et lille hul, og sprøjt små pandekager på størrelse med en 5krone på panden.

Stabel pandekagerne i små stakke, og hold dem sammen med en tandstikker. Drys med sigtet flormelis.

image

I glassene er der skyr, kiwi, jordbær, blåbær, ristede mandler og honning..

God fornøjelse med din næste brunch:-)

mandag

15

september 2014

0

COMMENTS

Naked cake.

Written by , Posted in Blog, Søde sager

image

Jeg har længe været fascineret af disse “naked cakes” som de så fint hedder..
Tror det må være det lidt vintage agtige og romantiske look der fanger mig.
– I weekenden lavede jeg min første naked cake til min datters 2 års fødselsdag, og er ganske tilfreds med resultatet.

Opskriften får I her:

Bunde:
Jeg lavede dobbelt portion og fik 4 x 18 cm bunde og 4 x 12 cm bunde, men det afhænger helt af hvor tykke bunde du skærer.

185 g sukker
6 æg
60 g smør
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker

Smelt smør og Pisk sukker og æg luftig. Rør det smeltede smør ved.

Bland hvedemel, bagepulver og vaniljesukker, og si det i æggemassen. Rør det hurtigt sammen, uden at røre for længe.

Hæld dejen i form og bag i ca 20-25-30 min alt afhængig af størrelsen på springform eller kagering.

Lad kagerne køle af, og skær dem forsigtigt til bunde.

Fyld:

Hvid chokolade frosting

100 g hvid chokolade
1dl flormelis
100 g blød smør

Smelt den hvide chokolade over vandbad, og lad den køle ned. Pisk imens flormelis og smør til en luftig masse.
Hæld den afkølede chokolade ved lidt ad gangen og pisk blandingen godt sammen.

Blåbærkompot
300 g frosne blåbær
100 g sukker
Korn fra 1/2 vaniljestang

Kog blåbær, sukker og vanilje i ca 5 min, eller til komplotter har den ønskede konsistens – afkøles før brug

1/2 liter fløde

Smør alle bunde (pånær dem der skal bruges til top på hver etage) med først blåbærkompot, og derefter chokoladefrosting.

Pisk fløden til skum, og byg kagen op med flødeskum imellem hvert lag. Der må godt vælte lidt flødeskum ud over kanten, det kan skrabes væk med en kniv som jeg har gjort på min, eller blive som det er for et lidt andet look.
Jeg trykkede et sugerør ned i midten på hver etage af kagen, for at holde lagene sammen.

Drys kagen forsigtig med sigtet flormelis, og pynt med friske blomster og bær. Jeg brugte små lyserøde roser fra haven (som minder mig om mine egne fødselsdage som barn) , hornvioler og blåbær.

Drys bær og blomster med lidt sigtet flormelis til slut.

image
Rigtig god fornøjelse..

mandag

16

december 2013

0

COMMENTS

Lakrids macarons

Written by , Posted in Søde sager

image

Det er nok alligevel den bedste kombo jeg har lavet indtil nu.
Macarons med lys chokoladeganache og et stykke sød og blød lakrids i midten.

Opskriften kommer her:

Macarones ca 60 små.

175g flormelis
175 g mandelmel
175 g sukker
130 g æggehvide
½ dl vand

Et par dråber frugtfarve
1 tsk rå lakridspulver

-Kom sukker og vand i en gryde og kog det til 115grader
-Imens sukker og vand koger piskes halvdelen af æggehviderne til bløde toppe
-Den 115grader varme sukkerlage hældes i en tynd stråle ned i de piskede æggehvider imens der piskes på højeste hastighed
-Fortsæt med at piske på højeste hastighed indtil massen er kølet ned og du har en fin og fast marengs
-Sigt mandelmel og flormelis sammen i en skål
-Hæld den upiskede ægghvide oveni, og vend marengsen forsigtigt i. Massen skal være let flydende
-Kom det rå lakridspulver i og lidt blå pastafarve(alt afhængig af hvor hvor lyse/mørke du vil ha dem)
-Dejen kommes i en sprøjtepose og trykkes ud i klatter på ca størrelse med en 2 kr, lad dem hvile i min 30 min, det er det der giver dem den fine ”fod”.
– Bag dem i ca 14-15 min på den anden nederste rille ved ca 160grader, hold øje,da der er stor forskel på ovne. De er færdige når de slipper bagepapiret ved et let puf.

Lys chokoladeganache.

100 g lys chokolade af god kvalitet, jeg har brugt java fra CALLABAUT
1 dl fløde

Giv fløden et opkog, og hæld den over den lyse chokolade.
Lad det stå nogle minutter og rør det derefter sammen til en jævn masse. Kom husholdningsfilm over og stil det på køl til næste dag. Husholdningsfilmen skal ned og røre ganachen så der ikke dannes kondens.

Lakridsen skæres i mindre stykker, jeg har brugt sød lakrids fra Johan Bülow, men andet lakrids kan også bruges.

Læg en ring af chokoladeganache på en macarons skal, og kom et stykke lakrids i midten, tryk forsigtig sammen med den anden skal.

Macarons smager bare bedst hvis de har været på køl, de kan også fryses ned.

God fornøjelse og rigtig god dag:)

image

http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/DetailsView.htm?virk=635140 http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/DetailsView.htm?virk=635140
Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /hsphere/local/home/stinesb/idylidyl.dk/wordpress/wp-includes/functions.php on line 3328